Boderne og det militære øvelsesterræn. Foto: Per Frost

Grundejerforening i Boderne hyrer topadvokat

PLANSAG

På kommunalbestyrelsesmødet mandag aften blev den længe ventede lokalplan for sommerhusområdet i Boderne trukket endegyldigt tilbage. Det sker blandt andet efter, at Forsvarets Ejendomsstyrelse i februar nedlagde veto mod lokalplanen, fordi den er i strid med militærets interesser:

“Forsvarsministeriet kan ikke acceptere lokalplanforslaget, idet forslaget ikke er foreneligt med forsvarets nuværende og fremtidige brug af Raghammer Skydeterræn”, skrev Forsvarets Ejendomsstyrelse blandt andet i et høringssvar, som blev sendt til Bornholms Regionskommune den 11. februar 2020.

Udviklingen får nu en skuffet grundejerforening til at gå til modangreb.

– Vi forstår ikke, hvorfor militæret går ind nu. De har et supergodt forhold til de lokale, de har aldrig tidligere sagt nej til byggesager, og så dukker det her veto op som en trold af en æske. Det er fuldstændig ødelæggende, og vi savner argumenterne, siger Philip Marker, næstformand i Boderne Grundejerforening.

Han er af den personlige holdning, at Forsvarministeriets veto har karakter af statsligt magtovergreb.

 

100

sommerhuse i Boderne er berørt af tilbagekaldelsen af lokalplanen.

 

– Militærets ageren i sagen om lokalplanen i Boderne giver ubehagelige fornemmelser af magtfuldkommenhed uden begrundelse og uden hensyntagen til lokale borgere. Man vælger fra centralt hold at se stort på, at der i dag slet ikke er nogen konflikt. Man ser også bort fra, at man stiltiende igennem årtier har accepteret såvel udbygninger under landzoneloven, samt godkendelse af pensionisters ret til at benytte deres sommerhus som helårsbeboelse. Nedlægger man veto, bare fordi man nu har fundet ud af at man kan, spørger Philip Marker, der især er vred på de nuværende beboeres vegne, fordi de fremover kun må udvide deres sommerhuse med fire til otte kvadratmeter.

Derudover vil tilbagekaldelsen af lokalplanen sætte en stopper for mange af beboernes drømme om at bruge sommerhuset til helårsbeboelse, fortæller Philip Marker

– Kan man bare fratage dem retten til en pensionisttilværelse i Boderne? Har de ikke vundet hævd efter 40 år uden et pip fra militæret, spørger Philip Marker, der ejer feriekomplekset Boderne1, et stenkast fra havnen og det ramte sommerhusområde.

En usædvanlig sag

For at få belyst disse og andre spørgsmål har grundejerforeningen i Boderne nu hyret en af landets førende eksperter i plansager, advokat Poul Heidmann, der har drevet selvstændig advokatvirksomhed i København i mere end 30 år.

Heidmann har tidligere været bisidder i højtprofilerede sager som Blekingegadesagen, Tamilsagen og Skattekommissionen, men har desuden i mange år repræsenteret klienter, civile såvel som virksomheder, i forbindelse med plansager.

Poul Heidmann beskriver sagen i Boderne som usædvanlig.

– De fleste plansager er et kryds af modstridende interesser, men at der indgår spørgsmål om national sikkerhed er lidt usædvanligt, siger han.

Poul Heidmann vil nu bruge de kommende måneder på at sætte sig ind i sagens akter, for at se “om der er noget at komme efter”.

Ud over at sætte en advokat på sagen har grundejerforeningen i Boderne besluttet at forfølge et politisk spor, hvor man vil have de lokale politikere i tale og forsøge at få dem til at påvirke sagen opad i systemet.

Philip Marker fra grundejerforeningen i Boderne vil til bunds i sagen om de nye restriktioner for sommerhusområdet syd for Aakirkeby. Arkivfoto: Alan Rieck

 

Zoner og deklarationer

Bebyggelsen i Boderne er et selvgroet sommerhusområde ved Boderne Havn syd for Aakirkeby. Området, der er nabo til det militære skydeterræn på Raghammer, har siden slutningen af 1970erne været reguleret efter to deklarationer, som blev aftalt mellem de to gårdejere, der afhændede deres matrikler, og de nye grundejere, som begyndte at bygge sommerhuse i området.

Deklarationerne blev tinglyst af Aakirkeby Kommune i 1976, og området har siden 1977 haft status som sommerhusaftaleområde.

I 1983 fik området i Boderne ydermere status som sommerhusaftaleområde i landzone. Dette har medført, at sagsbehandlingen for anlæg og byggeri administreres efter Planlovens § 35 for ejendomme i landzone, hvorved der skal søges om landzonetilladelse.

De gamle deklarationer forholder sig til udstykning, byggeri og ubebyggede arealer i området, og rummer et vist overlap med Planlovens § 35.

Samtidig berører deklarationsområder som Boderne flere myndigheds- og lovområder, hvorfor der i nogle tilfælde blandt kommunens byggesagsbehandlere har hersket usikkerhed om hvordan de gældende deklarationer skulle fortolkes og administreres under hensyntagen til Planlovens § 35.

En ny lokalplan og fremtidig status som sommerhusområde ville indebære en mere enkel og ensartet behandling af byggeri og anlægsarbejder.

Nu har en afgørelse fra Planklagenævnet i 2019 vedrørende et byggeri i Boderne 38 og en gammel aftale fra 1951 mellem Krigsministeriet og en lokal gårdejer imidlertid skudt lokalplanen i sænk. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse nedlagde kort før høringsperiodens udløb i februar 2020 veto mod planen, og kommunalbestyrelsen valgte som følge heraf – og som konsekvens af Planklagenævnets afgørelse – i aftes at tilbagekalde lokalplan 104 for Boderne Øst.

 

  • Facebook