Hjerter og blomster ved bålhytten i Nordskoven, mandag formiddag. Foto: Berit Hvassum

Spekulationer om racisme har forøget interessen for drabet i Nordskoven: Roen har ikke indfundet sig

Debatten om det bestialske drab på en 28-årig dansker med afrikanske rødder er fortsat hen over weekenden.

Omstændighederne bag drabet i Nordskoven har haft national bevågenhed, fordi mange ikke accepterer Bornholms Politis udmelding om, at de to sigtede ikke ser ud til at have haft et racistisk motiv, men at det brutale overfald på den 28-årige er knyttet til en bestemt uoverensstemmelse mellem personer, der kendte hinanden godt i forvejen.

Drabssag

Debatten om det bestialske drab på en 28-årig dansker med afrikanske rødder er fortsat hen over weekenden.

Omstændighederne bag drabet i Nordskoven har haft national bevågenhed, fordi mange ikke accepterer Bornholms Politis udmelding om, at de to sigtede ikke ser ud til at have haft et racistisk motiv, men at det brutale overfald på den 28-årige er knyttet til en bestemt uoverensstemmelse mellem personer, der kendte hinanden godt i forvejen.

– At beskrive tortur og dødsvold som en “personlig relation, der gik fuldstændig galt”, er smagløst, skriver forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen indledningsvist i et opslag, som næsten 600 personer har reageret på.

Forfatteren refererer til chefanklager Benthe Pedersen Lunds udtalelser fra i fredags, hvor politiet på grund af den store interesse for racismedimensionen så sig nødsaget til at udtale sig om motivet. Indtil da havde politiet afvist at kommentere motivet med henvisning til rettens lukkede døre under onsdagens grundlovsforhør.

Indicier på racisme

På de sociale medier undrer mange sig over, at politiet kan komme til deres foreløbige konklusion, når en af de sigtede har en hagekorstatovering, teksten “White Lives Matter” stående som coverbillede på Facebook og poserer med Rasmus Paludans V for sejr-håndtegn på et billede fra 2019.

Derudover er brødrene sigtet for at have “trykket et knæ ned mod [offerets] halsregion med punktformede blødninger i øjnene til følge”, som der står i sigtelsen. Det er en oplysning, der af nogen fortolkes som en overlagt efterligning af handlingen, der tog livet af George Floyd i USA – også selv om listen af brutale voldshandlinger indeholder knivstik, rafteslag og andre forfærdeligheder.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen er skuffet over mediernes dækning og mener, at journalister burde grave dybere.

– Jeg ved, at de oplysninger, som de siger, de ikke kan få, er ret lette at komme i besiddelse af. Det ville selvfølgelig kræve, at en eller anden journalist interesserede sig for det på et lidt dybere niveau end en snak med politiet. Måske ville det ligefrem kræve en journalist med interesse for og viden om både relationer, historie og racisme, skriver forfatteren, der finder det svært at komme udenom, at mordet synes racistisk motiveret.

– At der også er et på overfladen mere åbenlyst motiv betyder ikke, at racisme ingen rolle spiller. At man går så groft til værks, at man tager et andet menneskes liv kan sjældent forklares ved motivet alene. De fleste slår jo ikke andre ihjel, uanset hvilke følelser de vækker i dem. Når kvinder bliver ofre for partnervold, eller der foregår såkaldte æresdrab, nøjes vi jo ikke med at sige, at følelsen var hele motivet. Så ved vi godt, at der er større, strukturelle ting på spil end tilfældigheder. Mon ikke det samme kunne gøre sig gældende her? skriver Anne Lise-Marstrand Jørgensen.

I Deadline

I Deadline på DR2 lørdag aften, hvor mediernes rolle var på dagsordnen, stillede studievært Nola Grace Gaardmand et afgørende spørgsmål til retskorrespondent Trine Maria Ilsøe:

– Kan man udelukke, at det er begge dele? En personlig relation, og at graden af vold er racistisk motiveret?

Det kunne retskorrespondenten ikke udelukke, fortalte hun.

Anklageren i sagen, Benthe Pedersen Lund, udtalte sig i udsendelsen på vegne af Bornholms Politi og fortalte, at politiet har et øje på den ældste brors fremmedfjendske holdninger.

– Vi er opmærksomme på det, som også har floreret i pressen – den racistiske baggrund hos en af gerningsmændene. Men vi er af den klare opfattelse, at det her drab er begrundet i en personlig relation mellem de to sigtede og den dræbte, gentog Benthe Pedersen Lund.

Foto: Berit Hvassum

Den 28-årige blev fundet død ved denne bålhytte i Nordskoven. Foto: Jacob JepsenI studiet blev mediernes handlemuligheder beskrevet af Anton Geist, indlandsredaktør på Information, der ligesom alle andre landsdækkende dagblade har skrevet om drabet.

– Det er medierne, der har afdækket gerningsmændenes sympatier for Stram Kurs og hagekorstatoveringen. Det er også i medierne, at man har kunnet læse, at der blev sat et knæ i halsen på den unge mand. Det er jo ikke sådan, at kritikerne af medierne er kommet til medierne med oplysninger, som medierne har afvist at dække. Tværtimod har medierne afdækket noget, som har fået kritikerne til at mene, der er tale om racisme. Og nu er kritikerne af medierne så sure over, at medierne ikke konstaterer, at det er racistisk motiveret, opsummerer Anton Geist.

– Og det er klart – mener jeg ud fra et journalistisk synspunkt – det kan medierne ikke endnu. Lige så vel som politiet ikke kan konkludere endnu, sagde Anton Geist.

Venner bliver spurgt

Alt imens den principielle debat om racisme og medier brager løs, prøver de pårørende til den dræbte at bearbejde sorgen. Flere af den dræbtes efterladte har til medierne og på sociale medier gjort opmærksom på, at der efter deres viden ikke ligger racisme bag overfaldet.

En af vennerne skriver til Bornholms Tidende, at journalister fra landsdækkende medier “nærmest har tæppebombet” de venner, der har stået offentligt frem eller blandet sig i debatten om motiver.

At de efterladte ønsker at dysse sagen ned, afviser nogle racismebekæmpende grupper at acceptere.

– Og ja, jeg ved godt, de hvide venner ikke mener, det er racisme. Overhovedet. Og at de ikke vil høre mere om den vinkel. Ok så. Men det betyder altså ikke, at vi skal tie stille om noget, der er så alvorligt, skriver Anne Lise Marstrand Jørgensen.

Black Lives Matter Denmark har heller ikke ændret holdning efter politiets udtalelser i fredags. Lørdag morgen lagde organisationen to billeder op på Facebook. På det første er et billede fra den amerikanske film American History X, hvor hovedrollen har et hagekors tatoveret på brystet. “Intet tyder på et racistisk motiv – media og myndigheder” er den sarkastiske følgetekst. Det andet opslag viser et banner foran byretten i Rønne med teksten “No lives matter until black lives matter” – “Ingen liv betyder noget, før sorte liv betyder noget”.

Banneret blev senere flyttet over på sommerscenen på Store Torv, inden en af den dræbtes venner pillede det ned.

  • Facebook