Bornholms Tidende på besøg hos Dan Jørgensen. Foto: Berit Hvassum

Dan Jørgensen: Energiøen vil koste det samme som en storebæltsbro

"Overformynderiet", står der med kæmpestore typer i noget, der ligner et ganske bestandigt materiale over indgangen til Holmens Kanal nummer 20 i hjertet af København.

Måske er det støbt i cement, og det står over både Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, som står trykt med langt mere beskedne typer på indgangsdørens glas, hvorunder der også står Beskæftigelsesministeriet. De optager hver to etager i bygningen.

Men øverst altså Overformynderiet, og det er måske også en pasende overskrift, når vi taler stat, ministerier og magtens centrum.

Dybest set kan det hele jo godt blive lidt overformynderisk, men faktisk er overskriften over indgangsdøren et historisk levn. Overformynderiet var en offentlig institution, som eksisterede fra 1869 til 1982, og som blandt andet bestyrede umyndige og bortblevne personers formue.

Folk, der træder ud af bygningen har til venstre et kig til Nationalbanken, til højre Holmens Kirke, så både mammon og Gud er altså i høj grad til stede her i byrummet.

Energiø

“Overformynderiet”, står der med kæmpestore typer i noget, der ligner et ganske bestandigt materiale over indgangen til Holmens Kanal nummer 20 i hjertet af København.

Måske er det støbt i cement, og det står over både Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, som står trykt med langt mere beskedne typer på indgangsdørens glas, hvorunder der også står Beskæftigelsesministeriet. De optager hver to etager i bygningen.

Men øverst altså Overformynderiet, og det er måske også en pasende overskrift, når vi taler stat, ministerier og magtens centrum.

Dybest set kan det hele jo godt blive lidt overformynderisk, men faktisk er overskriften over indgangsdøren et historisk levn. Overformynderiet var en offentlig institution, som eksisterede fra 1869 til 1982, og som blandt andet bestyrede umyndige og bortblevne personers formue.

Folk, der træder ud af bygningen har til venstre et kig til Nationalbanken, til højre Holmens Kirke, så både mammon og Gud er altså i høj grad til stede her i byrummet.

Vi skal ind at besøge klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) for blandt andet at tale om energiøer. Der skal jo bygges en gigantisk havvindmøllepark ud for Bornholm på Krigers Flak, som skal stå færdig i 2030, og den er det da værd at riste en rune over med hjælp fra ministeren.

Vi bliver taget imod i den enkelt indrettede reception af en receptionist – ingen tant og fjas her, men dog et par træer i store potter – og bliver snart vist hen til elevatoren med besked om at køre op til 3. sal, hvor presserådgiver Anna Munck tager imod os.

Klokken er ikke meget over 9, men hun fortæller, at han lige er et par minutter forsinket fra et andet møde, og da jeg bemærker, at dagen da kun lige er begyndt, forklarer hun, at ministeren er en “early bird”.

– Så det er faktisk en god ting, han ikke er mere forsinket, siger hun og får fotografen og mig til at føle os næsten heldige.

Næsten, fordi vi her kunne have forklaret, at vi oprindeligt skulle have mødt ministeren klokken 15.15, men fik at vide, at der var lidt kuk i kalenderen, så det kunne blive 9.15 i stedet. Okay, vi smed de ikke refunderbare flybilletter ud og købte nogle nye (og dyrere), og modtog stort set, netop da jeg havde trykket på betalingsknappen, et nyt opkald om, at vi da i øvrigt godt kunne klemmes ind klokken 14.45.

Pyt, vi er her nu, ministeren er i fuld vigør, forstår vi – og dér kommer såmænd den bornholmske miljøminister Lea Wermelin spadserende ned ad gangen.

Vi får en hyggelig lille snak om Bornholm og turistsæsonen, som trods en træg coronastart nu buldrer afsted.

Og så er Dan the man klar i sit store lyse kontor, så Lea fortsætter hjem til sit eget ministerium.

Ministeren og vi vinker til hinanden over bordet med kaffen og går straks i gang med interviewet. For lige efter vores møde med ham, er vi blevet informeret om, venter der et – om muligt endnu vigtigere – møde, som han absolut ikke skal komme for sent til.

Så det er bare om at komme i gang:

Enormt stort

Kan du prøve at sætte ord på, hvor stort projektet med energiøer er for Danmark. Både økonomisk og i forhold til at løse klimaudfordringen?

– Ja, det bliver den største infrastrukturinvestering i danmarkshistorien. Alene bornholmdelen anslår vi kommer til at ligge på omkring 40 milliarder kroner i investeringer. Det svarer til Storebæltsbroen, og dertil kommer Nordsøen, som er større end bornholmdelen. Så ser man på den mængde ressourcer, der skal til, og det omfang sådan en udbygning har, så er det helt isoleret set enormt stort, siger Dan Jørgensen.

– Dertil er der selvfølgelig den klimamæssige del, og hvor vigtigt projektet er, hvad det angår. Det kan man også se på flere måder, den ene er, hvor meget vil der blive produceret? Altså, hvor meget skal den havvind, som skal føres ind på øen, egentlig batte? Og der lægger vi op til to gigawatt i første omgang på Bornholm og tre i Nordsøen. Sammenligningsvist har vi i dag i Danmark 1,7 gigawatt havvind, så alene det, der kommer på Bornholm, bliver mere end det hele Danmark tilsammen har nu. Og vi er allerede nu et foregangsland.

– Det er også derfor, internationale medier har beskæftiget sig ret meget med det. Paradoksalt nok næsten mere end danske. Financial Times har kaldt det for verdens mest ambitiøse havvindmølleprojekt og CNN har lavet et indslag om det her i sommerferien. Så på den måde er det rigtig, rigtig stort. Alene, tror jeg, vil Bornholm kunne producere strøm til to millioner danske husstande.

Og hvad vil det betyde i det samlede klimaregnskab?

– Hurtigt kommer vi til at se, at vi vil producere meget mere, end vi overhovedet kan bruge. Så mange husstande er der jo ikke i Danmark, hvis vi tæller det hele sammen. I Nordsøen og ved Bornholm kommer vi til at producere mere, end vi selv skal bruge, men det er hele pointen. For det første skal det lige siges, at vi i fremtiden kommer til at bruge meget mere elektricitet, end vi bruger i dag, fordi vi skal elektrificere vores land. Vi skal bruge elvarmepumper i stedet for oliefyr, vi skal køre i elbiler i stedet for benzinbiler og så videre, så der skal bruges mere.

– Men dertil kommer, at vi jo håber på at kunne koble det her til power to x-teknologien (se boks, red.). Altså, at vi kan omdanne elektriciteten fra havvind og først til gas, brint, som vi kan bruge direkte, eller det kan laves om til flydende brændstof, som så kan bruges til flyvemaskiner eller skibe.

 

Power to x

Strøm fra vind og sol kan ved hjælp af “power to x” blive til klimavenligt brændstof til fly, skibe, lastbiler og industri og dermed næste store skridt i den grønne omstilling.

Det er et antal elektricitets og energilagrings omdannelsesveje, som anvender overskydende elektrisk energi, typisk under perioder hvor generering af fluktuerende vedvarende energi overskrider elnettets kapacitet eller behov. Power-to-x omdannelsesteknologier tillader altså overførsel af energi fra elektricitetssektoren at blive anvendt i andre sektorer.

Kilde: Dansk Energi og Wikipedia

 

Ret vildt

– Det er ret vildt at tænke på, at der skal stå nogle vindmøller ud for Bornholm, som kommer til at lave elektricitet, som vi kommer til at lave om til brændstof, som vi kommer til at bruge på nogle flyvemaskiner. Så i forhold til dit spørgsmål om, hvor meget det kommer til at batte – jamen, det er svært at sætte en præcis procentdel på, men det er klart, at hvis vi skal i mål med de 70 procents reduktion i CO2-udslippet i 2030, så kan vi ikke ikke komme i mål, hvis ikke det her lykkes. Det er det, der skal løse to problemer for os. Det er ene problem er, hvordan lagrer vi energien?

Klimaministeren peger op på en skærm, som hænger på væggen ved hans skrivebord.

– Der har jeg en live-visning, der konstant viser, hvor meget strøm, vi laver, og hvor meget vi får tilført fra andre lande. Nogle gange blæser det, og så har vi for meget, og så eksporterer vi, nogle gange gør det ikke, hov, så kunne vi godt have brugt den strøm, vi for nylig havde for meget. Så hvis vi kan lagre det i gas, har vi løst ét problem. Et andet problem er, at der er dele af vores energisystem, hvor vi i dag ikke kan bruge vedvarende energi. Det kunne være tung transport, det er lidt svært at lave elbiler til det, men de kunne måske køre på brint.

– Det kunne også være at tage gassen ind i vores fjernvarmesystem, eller det kunne være – og det er en af de helt store hurdler – at lave flybrændstof. For det der med at tro på, at vi kan løse verdens klimaproblemer ved, at folk holder op med at flyve, går nok ikke. For det første tror jeg, at i takt med at folk bliver rigere rundt omkring på den her planet, hvilket vi jo håber, de gør, vil de nok flyve noget mere, og der bliver også flere mennesker. Så derfor er den rigtige vej – selv om jeg er helt med på, at man også kan begrænse flyrejser – til at løse de her problemer nok at gøre flytransport grøn.

Ja, og i øvrigt får flytrafikken mange prygl, men det er mig bekendt kun en eller to procent, den tæller i CO2-regnskabet, og vi bruger vist efterhånden lige så meget energi på streaming af tv, så måske skal vi også se noget mindre Netflix? Men det ville nok ikke være populært…

– Haha, nej, eller også skal vi bare gøre den strøm, der bliver brugt, grøn, ler ministeren.

Undskyld, kunne ministeren lige få fingeren ud?

 

Foto: Berit Hvassum

Dan Jørgensen, når nu, jeg skulle møde dig i din egenskab af klimaminister, tænkte jeg, at vi lige måtte have ungdommens stemme med …

– Ja, fedt, indskyder ministeren.

… så jeg skrev til min søn, som lige er begyndt på Vallekilde Højskole, om der var noget, jeg skulle spørge klimaministeren om, og han skrev straks tilbage og pardon my french, men han skrev: Min nye roomie, Oskar, spørger om han – altså dig, Dan Jørgensen – har tænkt dig at få fingeren ud af røven?

– Hahaha …

Jeg beklager, det er altså ungdommens stemme og i form af min søns værelseskammerat, der formulerede spørgsmålet. Men hvad vil du sige til Oskar for at forklare ham, at du skam har fået fingeren ud?

– Jamen, jeg vil for det første sige, at jeg er glad for, at ungdommen er utålmodig, siger Dan Jørgensen.

– Jeg er glad for, at de presser på, og der er i hvert fald ikke nogen, der er i tvivl om i Danmark, at der er en folkelig opbakning specielt drevet af ungdommen til at lave den grønne omstilling. Så det skal de endelig fortsætte med lige meget, hvor meget vi gør herinde på Christiansborg og i ministerierne. Men jeg vil så også sige, at vi har nået utroligt meget allerede – slet ikke nok, det er klart – men vi har lavet verdens formentlig mest ambitiøse klimalov.

Med en 70 procents reduktion af udledningen af CO2 i 2013?

– Ja. Og nu er vi så i gang med at finde ud af, hvordan vi kan nå dertil. Det er klart, at nogen kan synes, at det går for stærkt eller for langsomt, men på bundlinjen er det gode ved det jo, at vi har besluttet, at det vil vi nå. Så alt det, der foregår på Christiansborg nu, kan man egentlig sige, når vi bliver kritiseret for det ene eller det andet, handler mest om vejen derhen. Det er ikke til diskussion, om vi skal nå det, det skal vi.

Må jeg i den forbindelse spørge: Du har jo mange år i Europa-Parlamentet bag dig, hvor du også beskæftigede dig med klima, og der var noget med en 2020-20 plan, som betød, at i 2020 skulle man have reduceret EU’s udslip med 20 procent. Hvordan gik det med det?

– Jamen … altså, i EU … du siger 20 procent, det er ikke helt rigtigt, vi diskuterede, om det skulle være 20 eller 30 procent. Jeg kæmpede for at få det hævet til 30 procent, men nu interviewer du mig om noget, jeg kæmpede for for 15 år siden, så jeg husker ikke 100 procent procentdelene. Men lige nu kæmper vi i EU for, at i 2030, hvor vi i Danmark har sagt 70 procent, har EU en målsætning for 40 procent, og den synes vi ikke er høj nok, vi vil gerne have den hævet.

Du siger, det er 15 år siden, du kæmpede for det, men lykkedes det at få reduceret udslippet?

– Nej, det lykkedes mig ikke at få det hævet til 30 procent, og jeg kan mange tal i hovedet, men jeg husker ikke den præcise reduktion.

Men har EU reduceret sit udslip?

– Jaja, det går da bestemt i den rigtige retning i EU også.

 

  • Facebook