Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen. Foto: Berit Hvassum

Klimaminister om kæmpe havvindprojekt: Vi har tiltro til, at Bornholm kan løfte opgaven

Natten til mandag den 22. juni indgik et overvejende flertal af Folketingets partier en aftale, som betyder, at Bornholm bliver energiø med en havvindmøllepark 20 kilometer ude i Østersøen, hvor power-to-x, som det hedder, skal sikre, at strømmen, som laves på havet, også kan lagres og omsættes.

Et gigantisk projekt, som nødvendigvis må skabe tusinder af job, men hvor mange?

Vi spørger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.

KLIMA

Natten til mandag den 22. juni indgik et overvejende flertal af Folketingets partier en aftale, som betyder, at Bornholm bliver energiø med en havvindmøllepark 20 kilometer ude i Østersøen, hvor power-to-x, som det hedder, skal sikre, at strømmen, som laves på havet, også kan lagres og omsættes.

Et gigantisk projekt, som nødvendigvis må skabe tusinder af job, men hvor mange?

Vi spørger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.

 

Der er aldrig nogen
af os her i København,
der er i tvivl om, hvad
Bornholm mener

 

Kan du overhovedet sige noget om, hvad vindmølleparkerne ved Bornholm og i Nordsøen giver af arbejdspladser – og ikke mindst på Bornholm?

– Jeg kan ikke begynde at sætte tal på, det er klart, siger Dan Jørgensen.

– Men jeg kan sige, at det er kæmpestort det her. Og det er rigtig mange arbejdspladser, vi taler om. Og det er da først og fremmest godt for Bornholm, tror jeg, fordi der er tale om så mange forskellige typer af job.

Kan man forestille sig, at regeringen vil skyde nogle penge efter noget efteruddannelse af den bornholmske arbejdsstyrke?

– Vi bliver selvfølgelig nødt til at se på, hvordan vi i de kommende år, når vi skal lave de her meget store udbygninger – ikke kun på Bornholm, men også andre steder i landet – får uddannet arbejdsstyrken til det, det er klart. Men jeg kan ikke sidde her og love præcise penge til præcise dele af landet, det giver sig selv, men det er klart noget, vi kommer til at se på – hvordan kan vi sikre en arbejdsstyrke. Og det skal selvfølgelig også ske i samarbejde med erhvervslivet og i særdeleshed med fagbevægelsen.

Er det Bornholm, der selv skal være lidt fremme i skoen og sige “kunne vi få trukket nogle efteruddannelsespenge til Bornholm”?

– Jeg vil sige, at Bornholm jo er fremme i skoene generelt, og Winni (Grosbøll, borgmester, red.) gør et fremragende arbejde for at varetage øens interesser. Så der er aldrig nogen af os her i København, der er i tvivl om, hvad Bornholm mener, og hvad der er behov for. Så det gode arbejde skal man selvfølgelig fortsætte, og vi vil selvfølgelig være meget lydhøre. Det er jo også en del af vores samlede strategi. Når vi har valgt Bornholm til at være den ene af de her to destinationer for energiøer, som er en kæmpe satsning for Danmark, så er der selvfølgelig geografiske grunde til det, men der ligger også det i det, at vi føler os sikre på, at Bornholm er et sted, som kan kapere det her, som kan løfte det. Det er en kæmpe mulighed for Bornholm, men det er jo også en kæmpe udfordring.

Kan du beskrive karakteren af det arbejde, Bornholm har gjort i forhold til den politiske beslutning, der blev taget – altså hvor kompetent har det været, og er det noget, andre kan lære noget af?

– Jamen, det har helt sikkert være utrolig kompetent. Selvfølgelig med borgmesteren i spidsen, men jo også jeres embedsværk, folketingspolitikere – jeg må sige, at det har været en fornøjelse at arbejde sammen med faktisk alle, vi i mit ministerium har haft kontakt til fra Bornholm. Det kan man helt sikkert lære noget af.

Bornholms Tidende på besøg hos Dan Jørgensen. Foto: Berit Hvassum

Næste skridt

– Det er selvfølgelig klart, at det her også handler om noget andet, som er ude af politikernes og embedsmændenes hænder. Nogle geografiske, vindmæssige og andre forhold, som betyder noget.

Men man skulle dog stadig vælge, hvor energiøen skulle placeres?

– Det er det, man skulle, og der er det klart, at vi har tiltro til, at Bornholm kan løfte den her opgave.

Nu er der energiøer på vej, men de gør vel ikke det hele, så hvad er regeringens næste skridt? Der må komme flere tiltag, og kommer Bornholm til at spille en rolle i dem?

– For det første må jeg sige, at det her med energiøer selvfølgelig ikke gør det alene, men det er en meget stor ting, en helt ny æra inden for havvind. Vi var også det første land, der lavede havvindmølleparker – vi havde den første i 1991, hvor hele verden kiggede på os og folk rystede på hovedet og sagde, det er alt for dyrt og hvorfor gør i det. Men det var godt, vi gjorde det, for det var jo startskuddet til den udvikling, som nu har gjort, at havvind faktisk kan konkurrere med kul og atomkraft mange steder i verden på pris. Vi laver nu havvindmølleparker uden at give offentlig støtte til opførelsen. Det kunne kun ske, fordi vi tog de første skridt. Nu tager vi så det næste første skridt med de her øer.

– Men det er klart, der er også andre ting, der skal gøres. Vi skal have lavet en grøn skattereform, vi skal have lavet en sektorstrategi for vores transportsektor og for vores fødevaresektor, altså landbruget specifikt. Og der er det da klart, at der er noget, der kommer til at have indflydelse på Bornholm, specielt fødevareproduktion er jo stor på Bornholm, men det er så også mit indtryk, vil jeg sige – også fra min tid som fødevareminister nogle år tilbage – at jeg kender Bornholm og bornholmerne som et sted og nogle personer, som vil den grønne omstilling, og hvor der er fokus på det. Bredt, også i erhvervslivet og i fødevareproduktionen, så jeg forventer klart, at Bornholm også vil melde sig ind i den kamp.

Har du et personligt forhold til Bornholm? Er du kommet der?

– Ikke andet end så mange andre danskere. Jeg elsker øen og er kommet der på ferier og til folkemøder og alt det der, siger Dan Jørgensen.

 

Ministerens råd til Beof: Lav et projekt og søg om penge

Dan Jørgensen, jeg talte forleden med Klaus Vesløv fra Beof, Bornholms Energiforsyning, som siger, at forsyningsselskabet naturligvis synes, det er vældig spændende med alle de her vindmøller, men han spørger også, om vi ikke allerede nu kan begynde at kigge på elektrolyceprocessen power to X (se boks, red.), og få det afprøvet på Bornholm i en lille skala. Han mener, at Bornholm er genial til det, fordi det er en lille lukket enhed at prøve det af i, og han påpeger, at det er om at komme i gang, for om bare 10 år skal vi bruge det. Hans spørgsmål er så, om du kunne tænke dig at sætte skub i det? Altså, smide nogle penge efter, at man lavede et projekt på Bornholm?

– Vi har jo sat et ganske stort beløb af i forbindelse med en pakke, vi lavede før sommer, siger klimaministeren.

– Men det er jo ikke sådan, når man sidder og forhandler den slags, at man siger, at de penge skal så gå til dét projekt i den del af Danmark, det må man jo ikke.

Må man ikke?

– Nej. Det har vi i hvert fald ikke gjort.

Beof har i forvejen et forsøg, som kører 2019 til 2022, hvor der blandt andet står, at dets formål er at bidrage til muliggørelsen af et grønt energisystem og fremme udviklingen inden for lagring af elektrisk energi, så det passer vel ind i energiøen?

– Men det er ikke sådan, det fungerer. Vi laver puljer, som man så kan søge. Så det er det bedste projekt, der vinder, og det bedste projekt hænger selvfølgelig også sammen med, hvor det ligger, så Bornholm er i en virkelig god position for i fremtiden at udvikle noget, ikke kun på det område, men i det hele taget grønt. For nu har vi besluttet, at den energiø skal ligge der, men jeg ville ikke overleve længe, hvis jeg sad og delte poser med penge ud til konkrete projekter. Sådan fungerer det ikke, vi laver puljer, og så søger man de puljer.

Så dit råd til Beof er, at de må kigge på de puljer, der er, og søge om nogle penge?

– Ja. Nu husker jeg ikke de præcise beløb, men der er sat ret store beløb af til power to x, for det er rigtigt, som der bliver sagt, at vi skal i gang nu. For når de der møller står der, så skal vi have den viden, der gør, at vi faktisk kan bruge det her til noget. Altså, engang var det her jo science fiction, det er det heldigvis ikke længere, nu er det bare science, kan man sige. Vi ved godt, hvordan man gør, men der er behov for yderligere forskning, for hvis ikke, det bliver udviklet, er det ikke rentabelt. Det skal kunne skaleres op og kunne gøres billigere. Det er derfor, vi skal i gang nu. Og vi er i gang.

Beof må sørge for at få trukket nogle penge over til at arbejde med det?

– Det er klart, at jeg som minister, og det gælder for lovgivere i Folketinget generelt, ikke siger, at fordi nogen er placeret et sted i landet, så har man forrang til noget, det har man selvfølgelig ikke. Gør man det bedre et andet sted, så er det selvfølgelig der, det skal hen, men det er klart, at Bornholm står rigtig godt i den her proces, siger ministeren.

 

  • Facebook