Fartkontrol. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen.

Politiet med målrettet indsats på Nordbornholm: Syv fik klip i kørekortet

Færdselspatruljen var på målrettet indsats tirsdag på Nordbornholm.

Det blev til syv sager for at køre for stærkt – alle til klip i kørekortet.

Højeste hastighed blev målt til 93 kilometer i tiden, hvor hastighedsbegrænsningen lyder på 50 kilometer i timen, og den 28-årige mandlige bilist var i forvejen frakendt retten til at føre bil.

Det fremgår af Bornholm Politis døgnrapport.

Hastighedskontrollen var også forbi Vestermarievej i 50 kilometer-zone.

To bilister kørte for hurtigt, og højeste hastighed blev målt til 61 kilometer i timen.

Dernæst blev der målt på Birgersvej i Aakirkeby. Her havde seks bilister foden for tungt på speederen. højeste hastighed blev målt til 65 kilometer i timen.

  • Facebook