Mette Munch Mikkelsen. Foto: Allan Juhl

Hun er golfklubbens nye formand

Han sprudlede af virkelyst og mod på opgaven, da Bornholms Tidende tidligere på året fik en længere snak med den nyvalgte formand i Bornholms Golfklub, 72-årige Arne Mortensen.

Men alligevel blev det kun til små tre måneder på posten. Han blev valgt på generalforsamlingen den 29. februar, og ved udgangen af juni måned valgte Arne Mortensen af personlige årsager at forlade både formandsposten og bestyrelsen i Bornholms Golfklub.

På et møde midt i juli måned konstituerede bestyrelsen sig med næstformand Mette Munch Mikkelsen som ny formand, mens Tom Idon Nielsen overtog den næstformandspost, han også beklædte under klubbens forrige formand, Marianne Munch Kofoed.

Som nyt bestyrelsesmedlem indtrådte Torben Munch.

  • Facebook